- Din lokale ugeavis

mandag 11. april 2022

AN Energi forventer ikke store prishop

Varmeværket i Aalestrup får flere forbrugere og udvider i Nørager

Af Torsten Hansen
AALESTRUP: Der var beroligende ord fra bestyrelsesformand Søren Hestbæk, AN Energi, Aalestrup, da varmeværket holdt generalforsamling i Hvam.
- På alle måder, må man sige, at varmepriser og energipriser er kommet på alles læber i den seneste tid. Der går næsten ikke en dag, uden at man hører om naturgas- og elprisernes himmelflugt. Først betød manglede vand i de svenske og norske elve, at elprisen røg i helt vejret i efteråret. Samtidigt har en kombination af, at der her i Nordeuropa var meget koldt forrige vinter, et koldt forår i 2021 og sammenholdt med en meget varm sommer i Sydeuropa, betydet et kraftigt forøget gasforbrug, så gaslagrene i hele Europa nu er på et minimum. Allerede det betød, at gaspriserne steg meget meget kraftigt. Og den seneste måneds tid udvikling i Rusland og Ukraine, og den usikkerhed det har medført på gasleverancerne derfra, har blot betydet, at prisstigningerne bare er forsat og priserne på naturgas har nu nået et historisk højt niveau, indledte Søren Hestbæk sin beretning.
Efter den noget dystre indledning tændte han et lille lys.
- Hvad betyder det så for os? Heldigvis ikke så meget, svarede han sig selv.
Tre-årige kontrakter
Varmeværket i Aalestrup er heldigvis ikke afhængigt af gas og olie. Produktionen ligger hovedsagelig på affaldstræ.
- Vi har heldigvis formået at forhandle os til priser på vores brændsel – primært bark og savsmuld - med moderate stigninger på kun omkring en til to procent om året de kommende år. Vi får stadigvæk langt størstedelen af vores brændsel fra Rold Skov- og Nørrelund Savværker, og har indtil videre lykkedes med at kunne forhandle brændslet hjem på tre-årige kontrakter, med forskudt løbetid, så vi ikke er så sårbare for eventuelle større udsving i prisen, understregede Søren Hestbæk.
- Så umiddelbart ser jeg ikke for mig, at vi på den korte bane bliver ramt af de skrækprisstigninger, vi hører andre steder fra, beroligede han.
Trods det  skal cirka 1500 forbrugere betale en ekstraopkrævning på i alt 2,1 mio. kroner, mens 595 forbrugere skal have 379.000 kr. tilbage.
Men meget af det handler ikke om prisstigninger. Der er derimod tale om et større varmeforbrug på grund af de udendørs temperaturer.
Flere forbrugere
- Sidste år fik vi etableret fjernvarme i Linalyst i Nørager – godt halvdelen af husene i området er koblet på, samtidig med etablering af rørene i vejen. Der er samlet kommet 26 nye forbrugere til i Nørager sidste år, og jeg er sikker på, at flere er på vej, sagde Søren Hestbæk.
- Her i sommer og efteråret skal vi rulle fjernvarmen ud til den nye udstykning Torsdal. Vi har også i Nørager fået henvendelse fra Torsvang. Her skal vi ud og stemme dørklokker. Hvis der er tilstrækkelig med opbakning, vil vi sikkert allerede i løbet af næste år kunne tilbyde fjernvarme til disse ejendomme også, fortsatte Søren Hestbæk.
Industrien
- Vi arbejder også lige nu med eventuel varmeforsyning af det sydlige industriområde i Nørager.  Vores rådgivere er i gang med at lave beregninger og vurderinger, som også nemt kan munde ud i, at der etableres fjernvarmeforsyning inden for de nærmeste par år. Men som altid er det vigtigt, at vi får så mange med som muligt fra starten – det gør det meget nemmere at vise og få sammenhæng i projekterne, når de skal godkendes. Men det er klart, at de usikre og vildt stigende gaspriser lige nu, er med til at gøre fjernvarme endnu mere attraktiv, sagde Søren Hestbæk.


onsdag 30. november 2022

En levende bymidte er et indsatsområde

Foreslår Fakta-bygningen til foreningsbrug

onsdag 30. november 2022

SFer i Gedsted ny 2. viceborgmester

GEDSTED: Byrådet i Vesthimmerlands Kommune tog forleden afsked med Theresa Berg Andersen (SF), der...

onsdag 23. november 2022

Godt, at der holdes fast i traditionerne

Knaberkongen talte ved juletræstænding i Aalestrup

onsdag 23. november 2022

Aalestrup-foreninger er klar med julehjælp

Der skal ansøges om julehjælp inden 25. november

torsdag 17. november 2022

Julebelysningen tændes i Aalestrup på søndag

Trods høje elpriser betaler kommunen for strømmen

torsdag 17. november 2022

Høj beskæftigelse giver kommunal besparelse

Et mindre forbrug på 18,5 mio. kr. i Vesthimmerland

torsdag 10. november 2022

Slagteriet i Aalestrup vigtig for kommunen

Himmerlandskød er nu officielt indviet

torsdag 10. november 2022

Fire spidskandidater i Himmerland blev valgt

Byrådsmedlem for SF får plads i Folketinget

onsdag 02. november 2022

267.500 kr. til Knæk Cancer fra Aalestrup-virksomhed

102 Fjelsø-ansatte mødte lørdag og donerede lønnen til formålet

onsdag 02. november 2022

Hver femte i Vesthimmerland stemte på Støjberg

Af Torsten Hansen VESTHIMMERLAND: Stemmerne er talt op endnu en gang i Vesthimmerland, og det har...

Her udkommer Vesthimmerlands Avis: