- Din lokale ugeavis

onsdag 22. juni 2022

Klar til Gedeskægsfest

Formanden for Gedeskægskomiteen, Majken Holm Pedersen, med byens vartegn "stolen" og Klods Hans på geden i baggrunden. På lørdag bliver der Gedeskægsfest igen efter et par år med Corona-restriktioner.

GEDSTED: Selv om programmet ikke har samme omfang som tidligere år, så glæder borgerne i Gedsted sig til, at der igen bliver Gedeskægsfest. Det sker på lørdag - takket være en lille gruppe af frivillige ildsjæle, som efter et par festfrie år på grund af Corona-restriktioner er klar med et program for dagen - et program med aktiviteter for børn og voksne.
Gedsted er bl. a. kendt for fællesskab, stoleproduktion - og Gedeskægsfest. Festen får også tidligere Gedsted-borgere til at "vende hjem" for at mødes med familie, venner og bekendte i anlægget og i hallen. Lørdag aften er der arrangeret en stor fest med spisning og musik, hvortil der ventes mange deltagere, men allerede fra om formiddagen lægges op til hygge for hele familien.
- I år er vi kun tre personer i Gedeskægskomiteen. Siden den seneste fest i 2019 er nogle rejst fra byen og andre har ønsket at træde ud af komiteen. Det er ingen hemmelighed, at vi har manglet hænder, og at vi ikke har haft samme tid til forberedelse af byfesten som tidligere år, siger Majken Holm Pedersen, der er formand for komiteen.
Det er første gang i mere end 50 år, at Gedeskægsfesten "koges" ned til kun een dag. Til gengæld er der lagt et program for denne dag, hvor alle kan være med.
Medlemmerne af Gedeskægskomiteen er lidt usikre på indtægterne fordi aktiviteterne er skåret ned i forhold til tidligere, hvor der blev festet i en hel uge, og hvor Gedeskægsrevy og optog i byens gader var et par af højdepunkterne. Revy og optog bliver der ikke i år, men Majken Holm Pedersen forventer at foreningerne fremover vil stille med frivillige til de forskellige aktiviteter og at festen på den måde kan komme op i gear igen.
- Formålet med Gedeskægsfesten er også at kunne levere et pænt økonomisk overskud til arbejdet i foreningerne i Gedsted, og så må de stille med frivillige til planlægning og gennemførelse af festen, understreger Majken Holm Pedersen, som sammen med de to øvrige i komiteen har mødt stor velvilje og forståelse hos Gedsted Hallen og hos en række sponsorer blandt de forretningsdrivende i byen.
Der er indgået sponsoraftaler, der understøtter aktiviteterne og er med til at sikre økonomien.
Nye muligheder
Når man taler med borgerne i Gedsted skinner det igennem at de gerne vil, at der bliver Gedeskægsfest igen som de kender den fra tidligere. I år stod valget mellem en Gedeskægsfest af een dags varighed - eller ingen fest. Majken Holm Sørensen glæder sig over at sponsorerne har bidraget flot, og at der trods alt bliver en byfest.
- Fremover bliver Gedeskægsfesten sandsynligvis noet andet end  end i år - måske med en lille komite i spidsen og et større træk på frivillige fra foreningerne, som får del i overskuddet. Den kombination giver muligheder for at udvikle Gedeskægsfesten, siger Majken Holm Pedersen.


onsdag 29. juni 2022

Der er ønske om at få stor trold til Aalestrup

Thomas Dambos trold "Ivan Evigvår" bliver hjemløs

onsdag 29. juni 2022

Gang i ølhanerne ved Gedeskægsfest

Det gode vejr var med til at trække folk til festen

onsdag 22. juni 2022

Akutbil i Aalestrup får plads på Åglimt

Politiker skuffet over placering ved Hvamvej

onsdag 22. juni 2022

Klar til Gedeskægsfest

GEDSTED: Selv om programmet ikke har samme omfang som tidligere år, så glæder borgerne i Gedsted...

onsdag 15. juni 2022

Glade og smilende Mudderkidz i Ulbjerg

Forældrene smilede stort over deres møgbeskidte børn

onsdag 15. juni 2022

En rigtig go' Knaberfest

Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Dette års Knaberfest blev rigtig go'. Sådan lyder det fra mange af...

onsdag 04. maj 2022

Blotter i Borgergade

AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...

onsdag 04. maj 2022

130 lagde vejen omkring læge- og sundhedshuset

Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup

onsdag 04. maj 2022

"Kys og kør"-anlæg i Aalestrup godkendt

AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...

torsdag 03. marts 2022

Ukrainere sikkert til Aalestrup

AALESTRUP: Efter to en halv dages humanitær mission er Ejgil og Maria Vittrup tilbage i...