Per Bisgaard foran det garageanlæg på Testrupvej, han mener ville have været et af to bedre alternative placeringer af akutbilen. Lykkes forhandlinger om husleje mellem kommunen og regionen ikke, vil han igen foreslå en placering på Testrupvej.
AALESTRUP: Den længe ventede akutbil i den sydlige del af Vesthimmerland vil snart få sin faste plads i Aalestrup.
Den placering, som Region Nordjylland har valgt, blev bekræftet på byrådsmødet i Aars torsdag, 16. juni.
Ved Plejecenter Aaglimt i Aalestrup skal der opføres en garage og etableres en ladestander til akutbilen.
Med elkabler, græsarmeringssten og modifikationer af en lejlighed på Aaglimt, til brug for akutbilens personale, løber de samlede udgifter op i 720.000 kr. plus moms.
Vesthimmerlands Kommune opkræver en leje fra regionen på 150.000 kr. pr. år. Med en besparelse på 75.000 kr. i tomgangsleje pr. år på plejecenteret, er pengene betalt tilbage til kommunen indenfor tre år.
- Det vil vi glæde os til. Det er rigtig godt for beboerne og borgerne i Aalestrup, siger centerleder Bodil Kjær Nielsen, og hun er ikke bekymret for spoleret nattesøvn:
- Aftalen med regionen er, at der ikke skal sirene på, for ikke at vække beboerne, når der er udrykning.
Placeringen af akutbilen kunne have været lidt bedre, mener regionsrådsmedlem og byrådsmedlem, Per Bisgaard (V), Aalestrup.
- Da det blev besluttet, at vi skulle skifte fra Falck til PreMed, blev vi spurgt, om vi kendte nogle egnede lokationer. Der er mindst to steder på Testrupvej i den anden ende af byen, hvor der ville være hurtigere responstid til Gedsted og kortere til sygehusene i Farsø og Hobro. Man kunne som andre steder i Region Nordjylland, have lavet en god aftale med en privat udlejer, som gjorde lejemålet egnet. Her er det lige pludselig regionen, der sender en faktura til Vesthimmerlands Kommune, og det er en høj faktura. Det allerbedste ville have været at placere akutbilen ved siden af sundhedshuset, og når man bruger 720.000 kr., kunne man måske have talt med kommunen om muligheden for at opføre en garage der.
Er skuffet
Jeg er skuffet over, at regionen, så vidt jeg er orienteret, ikke kontaktede de private udlejere, men bare besluttede fra begyndelsen, at akutbilen skulle placeres ved Aaglimt. Men, det er naturligvis positivt, at bilen bliver placeret i Aalestrup, der ligger godt for at kunne dække behovet i den sydlige del af Vesthimmerland, siger Per Bisgaard.
Lykkes det ikke Vesthimmerlands Kommune at forhandle en lejeaftale i hus, vil han fortsat arbejde for en placering på Hvamvej.
Thomas Dambos trold "Ivan Evigvår" bliver hjemløs
Det gode vejr var med til at trække folk til festen
Politiker skuffet over placering ved Hvamvej
GEDSTED: Selv om programmet ikke har samme omfang som tidligere år, så glæder borgerne i Gedsted...
Forældrene smilede stort over deres møgbeskidte børn
Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Dette års Knaberfest blev rigtig go'. Sådan lyder det fra mange af...
AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...
Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup
AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...
AALESTRUP: Efter to en halv dages humanitær mission er Ejgil og Maria Vittrup tilbage i...