- Din lokale ugeavis

onsdag 20. juli 2022

Møldrup gør klar til stor jubilæumsbyfest

Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort

Jonas Hjort

Af Thorkil Christensen

MØLDRUP: Der lægges op til en uge med mange aktiviteter, når Revlingsfesten i Møldrup i år markerer sit 50 års jubilæum. Det sker fra søndag, 24. juli til og med lørdag, 30. juli.
Formanden for Revlingekomiteen, Jonas Hjort Nielsen, Møldrup, tror at mange efter et par år med Corona-restriktioner glæder sig til igen at kunne mødes i ølteltet på festpladsen, eller til fodbold, kroket eller en cykeltur i festugen. Programmet for ugen er righoldigt og varieret, men der holdes fast i meget af det som kendes fra tidligere års Revlingefester.
Der lægges ud med et stort Revlinge bankospil søndag, 24. juli i Møldrup Hallen. Det foregår lige efter middag og der spilles om flotte gevinster. Spillet samler mange fra nær og fjern, og der er gevinster på højkant til en samlet værdi af 25.000 kr. Møldrup Tostrup Idrætsforening er praktisk arrangør af spillet.
I dagene efter er der gade- og familiefodbold, herunder en opvisningskamp med lokale hold. Der bliver kroket- og krolfturnering, cykelløb, petanque-turnering, beachvolley, guldgravning for børn, bilorienteringsløb, hygge med grillmad på Torvet i Jernbanegade, musik af Det Ganske Grimme Band, traktortræk og efterfølgende diskofest. Det er aktiviteter som giver mange  muligheder for at mødes med folk fra byen eller tidligere Møldrup-borgere, som  kommer hjem i anledning af Revlingefesten.
Mørkedaleløbet
Lørdag, 30. juli er der et tæt program med bl. a. gennemførelse af det velkendte Mørkedaleløb. Der arrangeres desuden kaffebord i Jernbanegade, der bliver tombola på Torvet, Revlinge-ølvognen åbner, der arrangeres hestevognskørsel af rideklubben "Birken" i Skringstrup, og der kommer motorcykler fra MC Bethesda i Roum. Desuden arrangeres havetraktortræk på festpladsen, opvisning med brandbiler og udstyr af det lokale brandmandskab, ansigtsmaling for børnene, Revlingefest i hallen med trylleri, kåring af "Årets Borger", fællesspisning og Revlingebal.
Revlingekomiteen og en stor flok af frivillige har lagt et stort arbejde i forberedelserne, og er klar i hele ugen.
En af de største aktiviteter bliver traktortræk fredag eftermiddag og aften på  trækbanen i Møldrup. Det er et arrangement som byen og Revlingefesten er blevet kendt for, og Jonas Hjort Nielsen siger, at man ikke bliver forbavset, hvis der kommer omkring 3000 som vil kigge på - eller mere end det dobbelte af indbyggerantallet i Møldrup. Der er gode forhold for deltagerne i traktortræk, og på Møldrup-egnen findes nogle af de bedste traktortræk-teams i Danmark, som andre gerne vil dyste mod.
Efter traktortræk-konkurrencen bliver der diskotek i ølteltet, hvor der kan festes  til langt ud på natten. Traktortræk-arrangementet anses i øvrigt som det økonomisk mest indbringende ved Revlingefesten og medvirker til, at der bagefter kan uddeles et pænt overskud til understøttelse af foreningslivet i Møldrup.


onsdag 14. september 2022

Kæphestestævne skal give penge i Aalestrup

Rideklub forsøger at skaffe penge til bedre faciliteter

onsdag 14. september 2022

Flere i Aalestrup må lukke ned for at spare

Åbningstider ændres og julebelysningen er i fare

onsdag 07. september 2022

Nyt slagteri er igang

Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Europas mest moderne kreaturslagteri, Himmerlandskød A/S, ved...

onsdag 07. september 2022

Den gamle Aalestrup Skole er nu i nye klæ'r

Bygge- og renoveringsprojekt til 33 mio. kr. er afsluttet

onsdag 31. august 2022

Østhallen i Simested udvider med multibane

Bestyrelsen håber at kunne fortsætte udviklingen

onsdag 31. august 2022

40 år i Vesterbølle med økolandbrug og butik

Eva Bjerrum lægger op til økologisk høstdag 4. september

onsdag 24. august 2022

Stor succes med festival i Ulbjerg

Ønske om at musikfestivalen gentages næste år

onsdag 24. august 2022

Aalestrup lægger op til pariserstemning

Montmartre på Store Torv gennemføres på lørdag

onsdag 06. juli 2022

Sommerkoncert i Aalestrup kommer igen til august

28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage

onsdag 06. juli 2022

Veteraner fejrede klubben i Aalestrup

AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...