- Din lokale ugeavis

onsdag 24. august 2022

Stor succes med festival i Ulbjerg

Af: Ture Damtoft

Ønske om at musikfestivalen gentages næste år

De 350 gæster hyggede sig i det gode vejr på plænen bag Ulbjerg Skole.

ULBJERG: I strålende vejr var omkring 350 mødt op til lørdagens musikfestival i Ulbjerg.
Bakken bag skolen var godt fyldt op, og de frivillige fra bestyrelsen for Ulbjerg Friluftsbad havde travlt med at lange både fadøl, vand og burgere over diskene.
Det er nok kun den første af flere en-dages musikfestivaler i Ulbjerg.
Festivalen begyndte allerede om formiddagen med et børnekor og sluttede ved seks-tiden med koncert af Thomas Madsen.
Han var en af syv på programmet - alle med rødder i Ulbjerg og omegn, og flere sang med til Erling Rask Bands sang om Himmerland.
- Det var et fantastisk arrangement, og vi har ikke fået andet at vide af gæsterne. Det er sådan et hyggeligt sted nede bag skolen, og der var en god stemning hele dagen igennem. Vi havde et bredt udvalg af musik med pop, rock og solister. Jeg tror, folk kunne lide både musikken og dagen. Jeg så i hvert fald ingen, der gik før tid, og folk blev hængende efter koncerterne for at nyde stemningen, siger Villy Sørensen.
Koncerten var til fordel for friluftsbadet, der trænger til at blive renoveret.
Der skulle penge i kassen, og det kom der takket være gæsterne, de frivillige og nogle meget billige priser på leje af udstyr.
Leverandøren af fadøl og anlæg smed også lige 250 små poser chips med i købet - det blev til 1000 kroner ekstra i indtægter.
- Vi regner med et overskud på omkring 30.000 kr. Vi har fået utrolig opbakning af alle lokale firmaer, UKFC, Ulbjerg Skole og alle lokale, så det kunne godt blive et tilbagevendende projekt. Måske også for andre foreninger. Vi ville ikke stå i vejen for nogen. Jeg håber, det vender tilbage næste år, og så kommer der måske endnu flere efter en helt fantastisk dag i lørdags, siger Villy Sørensen.


onsdag 30. november 2022

En levende bymidte er et indsatsområde

Foreslår Fakta-bygningen til foreningsbrug

onsdag 30. november 2022

SFer i Gedsted ny 2. viceborgmester

GEDSTED: Byrådet i Vesthimmerlands Kommune tog forleden afsked med Theresa Berg Andersen (SF), der...

onsdag 23. november 2022

Godt, at der holdes fast i traditionerne

Knaberkongen talte ved juletræstænding i Aalestrup

onsdag 23. november 2022

Aalestrup-foreninger er klar med julehjælp

Der skal ansøges om julehjælp inden 25. november

torsdag 17. november 2022

Julebelysningen tændes i Aalestrup på søndag

Trods høje elpriser betaler kommunen for strømmen

torsdag 17. november 2022

Høj beskæftigelse giver kommunal besparelse

Et mindre forbrug på 18,5 mio. kr. i Vesthimmerland

torsdag 10. november 2022

Slagteriet i Aalestrup vigtig for kommunen

Himmerlandskød er nu officielt indviet

torsdag 10. november 2022

Fire spidskandidater i Himmerland blev valgt

Byrådsmedlem for SF får plads i Folketinget

onsdag 02. november 2022

267.500 kr. til Knæk Cancer fra Aalestrup-virksomhed

102 Fjelsø-ansatte mødte lørdag og donerede lønnen til formålet

onsdag 02. november 2022

Hver femte i Vesthimmerland stemte på Støjberg

Af Torsten Hansen VESTHIMMERLAND: Stemmerne er talt op endnu en gang i Vesthimmerland, og det har...

Her udkommer Vesthimmerlands Avis: