- Din lokale ugeavis

onsdag 07. september 2022

Nyt slagteri er igang

Arkivfoto.

Af Thorkil Christensen
AALESTRUP: Europas mest moderne kreaturslagteri, Himmerlandskød A/S, ved Nordre Ringvej i Aalestrup, er nu taget i brug.
Mandag ankom de første 100 kreaturer til slagteriet, som efter en byggeperiode på 16 måneder er klar til produktion.
- På trods af udfordringer med levering af betonelementer, og IT-udstyr  som har drillet, kom vi igang mandag. Det var nogenlunde som planlagt, siger direktør Lars Rosbjerg Andersen.
Spaden blev sat i jorden i maj 2021. Siden er der opført 16.000 kvadratmeter til modtagelse af dyr, slagteri, opskæring, fryselager og administration. Der er slagtekapacitet til 150.000 dyr om året, eller ca. 3200 om ugen. I opstartperioden køres på nedsat kraft, men efterhånden som personalet fra andre afdelinger kommer til Aalestrup, skrues der op for produktionen. Slagteriet kommer til at beskæftige 120 medarbejdere.
Samtidig med ibrugtagningen er det gamle kreaturslagteri fra 1910 i Aalestrup lukket. Himmerlandskød lukker endvidere slagterierne i Kjellerup og Hadsund, og samler al slagtning i Aalestrup. Man fortsætter med opskæring i Farsø, hvor der senest er udvidet med 1000 kvadratmeter og investeret i nyt forarbejdningsudstyr.
Det giver store synergieffekter at samle slagterierne, bl. a. ved optimering af processer, vandforbrug, el og transport. Al inventar og udstyr er nyt. Lars Andersen siger, at der stadig mangler nogle småting, bl. a. facadebeklædning - og administrationen flyttes fra Busgaden til Nordre Ringvej i løbet af denne uge.
Det er endnu uvist, hvad der skal ske med de gamle slagteribygninger i midtbyen i Aalestrup.
Himmerlandskød A/S har passeret en milliard i årsomsætning. Udvidelserne og ændringerne sker for at imødekomme et stigende antal slagtninger, og for at fremtidssikre virksomheden ved at højne kvaliteten af slagtninger og skabe et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne.



onsdag 30. november 2022

En levende bymidte er et indsatsområde

Foreslår Fakta-bygningen til foreningsbrug

onsdag 30. november 2022

SFer i Gedsted ny 2. viceborgmester

GEDSTED: Byrådet i Vesthimmerlands Kommune tog forleden afsked med Theresa Berg Andersen (SF), der...

onsdag 23. november 2022

Godt, at der holdes fast i traditionerne

Knaberkongen talte ved juletræstænding i Aalestrup

onsdag 23. november 2022

Aalestrup-foreninger er klar med julehjælp

Der skal ansøges om julehjælp inden 25. november

torsdag 17. november 2022

Julebelysningen tændes i Aalestrup på søndag

Trods høje elpriser betaler kommunen for strømmen

torsdag 17. november 2022

Høj beskæftigelse giver kommunal besparelse

Et mindre forbrug på 18,5 mio. kr. i Vesthimmerland

torsdag 10. november 2022

Slagteriet i Aalestrup vigtig for kommunen

Himmerlandskød er nu officielt indviet

torsdag 10. november 2022

Fire spidskandidater i Himmerland blev valgt

Byrådsmedlem for SF får plads i Folketinget

onsdag 02. november 2022

267.500 kr. til Knæk Cancer fra Aalestrup-virksomhed

102 Fjelsø-ansatte mødte lørdag og donerede lønnen til formålet

onsdag 02. november 2022

Hver femte i Vesthimmerland stemte på Støjberg

Af Torsten Hansen VESTHIMMERLAND: Stemmerne er talt op endnu en gang i Vesthimmerland, og det har...

Her udkommer Vesthimmerlands Avis: