Af Thorkil Christensen
AALESTRUP: Syv nye lejeboliger er snart klar til indflytning i Aalestrup. Det er Aars Boligforening, der bygger og lejer ud, og i morgen torsdag, 27. oktober holdes åbent hus om eftermiddagen, hvor alle som har lyst kan kigge indenfor og se forholdene.
Der er tale om energioptimerede rækkehuse - tre værelses boliger på mellem 80 og 93 kvm. opført i lyse, moderne materialer på adressen Borgergade 35 B. Der er carport, skur og terrasse til hver bolig.
Boligerne er opført på arealet, som tidligere rummede den navnkundige Sidelmann Jakobsens Møbelfabrik, og hvor den prægtige direktørbolig fra dengang er bevaret på et stykke af grunden helt ud mod Borgergade.
De syv nye lejeboliger er klar til indflytning 1. december. Aars Boligforening har stor udlejningsaktivitet i Aalestrup og forventer, at der også vil blive rift om de nye rækkehuse.
Boligerne ligger i den østlige del af Aalestrup by og har derfor nem adgang til den centrale del af byen, hvor der er gode indkøbsmuligheder, vuggestue, børnehaver, skoler, efterskole og et rigt foreningsliv for borgere i alle aldre.
Fra de nye boliger er der også hurtig adgang til Hovedvej 13 og landevejen til Hobro, hvor man har nem adgang til motorvejen via Hobro Nord.
Der var genvalg til alle de øvrige poster i partiet
Spillerne kan se frem til et træningsophold i Malaga
André Ellegaard Jensen vil ikke sidde i dobbeltrolle
Lokalhistorisk har fundet gamle fotos frem af byen
NØRAGER: Der skal findes ny tovholder til historien i Nørager.Gennem mere end 25 år har...
Veloplagt Martin Brygmann og Prinsens Musikkorps
"Årets Brandmand 2022" blev Emil Myrup Langgaard
Eva Bjerrum, Vesterbølle fylder 65 år torsdag 29. december. I 40 år har Eva leveret økologiske...
0. klasse på friskolen blev belønnet med en kageperson