VESTHIMMERLAND: Det lykkedes for fire af de opstillede spidskandidater i Himmerlandskredsen at opnå valg til Folketinget. Det er en mere end i den nu forløbne periode.
Ny på tinge er Theresa Berg Andersen (SF), Vilsted. Hun var meget tæt på at blive valgt ved forrige folketingsvalg, og denne gang klarede hun skærene.
Theresa Berg Andersen opnåede 1632 personlige stemmer i Himmerlandskredsen, nummer to, Melina Andersen, fik 75. Theresa Berg Andersen kunne glæde sig over 4115 personlige stemmer i Nordjyllandskredsen.
Flemming Møller Mortensen (A) fik 2501 personlige stemmer i Himmerlandskredsen. Til sammenligning opnåede fungerende statsminister Mette Frederiksen 5543 stemmer i kredsen. I hele Nordjylland var der 6194 som stemte på Flemming Møller Mortensen.
Marie Bjerre (V) modtog 3905 personlige stemmer i Himmerland. Preben Bang Henriksen opnåede 760 i samme kreds. I hele Nordjylland var der 9744, der stemte personligt på Marie Bjerre. Det flotte personlige stemmetal rækker i øvrigt til en plads som nummer 25 på landsplan.
Lise Bech (Æ) havde en plads i Folketinget i den seneste periode. Den havde hun opnået som opstillet for Dansk Folkeparti. I mellemtiden har hun skiftet parti til Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg. De fik et godt valg i Himmerlandskredsen. Lise Bech fik dog blot 109 personlige stemmer. Men 7031 satte kryds ved partistifter Inger Støjberg i kredsen. Det betød, at Lise Bech kom i Folketinget med et samlet personligt stemmetal på 521 i Nordjyllandskredsen.
Samlet set er der valgt 79 kvinder og 100 mænd ind i Folketinget. Ved forrige valg var det 70 kvinder og 109 mænd. Man kan sige, at Himmerlandskredsen tæller positivt i det regnskab.
Der var genvalg til alle de øvrige poster i partiet
Spillerne kan se frem til et træningsophold i Malaga
André Ellegaard Jensen vil ikke sidde i dobbeltrolle
Lokalhistorisk har fundet gamle fotos frem af byen
NØRAGER: Der skal findes ny tovholder til historien i Nørager.Gennem mere end 25 år har...
Veloplagt Martin Brygmann og Prinsens Musikkorps
"Årets Brandmand 2022" blev Emil Myrup Langgaard
Eva Bjerrum, Vesterbølle fylder 65 år torsdag 29. december. I 40 år har Eva leveret økologiske...
0. klasse på friskolen blev belønnet med en kageperson