- Din lokale ugeavis

torsdag 17. november 2022

Høj beskæftigelse giver kommunal besparelse

Af: Ture Damtoft

Et mindre forbrug på 18,5 mio. kr. i Vesthimmerland

Der er blevet afsat 930.000 kroner til UNGVesthimmerland, så der kan være åbent i flere timer i ungdomsklubberne som Hot Spot i Aars. Arkivfoto.

VESTHIMMERLAND: Et mindre forbrug på omkring 18,5 millioner kroner, som går i kommunens pengekasse.
Det er status i Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerlands Kommune og som blev godkendt på udvalgets møde i sidste uge.
- Vi er nede i noget, der hedder 2,2 pct. arbejdsløshed, og det er langt under lands- og regionsgennemsnittet. Vi har lige nu under 300 fuldtidsledige i Vesthimmerlands Kommune, og det betyder jo alverden for budgettet, siger fungerende formand Lars Rem (NB), Hvalpsund, om baggrunden for det mindre forbrug.
Det er på området "forsikrede ledige" - altså arbejdsløse med medlemskab i en A-kasse, at besparelsen primært kommer.
20,5 mio. kr. mindre end budgetteret bruger Vesthimmerlands Kommune i 2022 på denne gruppe borgere.
Det vil den fungerende formand ikke tage æren for.
- Langt det meste mindreforbrug er jo ikke noget, vi har haft fingrene i, det er jo bare fordi, vi har så mange i arbejde. Især det her med, hvor mange vi har i arbejde, det er jo i allerhøjeste grad noget, der har indflydelse på området, siger han og kommer med en advarsel:
- Det betyder så heller ikke, at det bliver ved med at være såden. Vi kigger jo ind i en økonomisk krise og høj inflation. Hvis vi ser tilbage på 1980erne, var det først efter inflationsårene i 1970erne, at arbejdsløshedstallene kom i 1980erne, og vi risikerer at se samme billede. I vores budget for næste år, sparer vi penge på området for forsikrede ledige, men tager hensyn til, at der kan komme flere ledige ved kun at spare en tolvtedel af mindreforbruget, siger Lars Rem.
Er ikke gratis
At det samlede mindre forbrug lander på de 18,5 mio. kr. skyldes i høj grad refusion fra staten for ekstraordinære Covid-19 udgifter.
Her har Vesthimmerlands Kommune haft en udgift på 17,7 mio. kr., fordi arbejdsgiverne kunne få refusion fra kommunen fra den ansattes første sygedag.
19.845 dage af 893 kr. er der blevet søgt og udbetalt refusion for, men staten betaler 80 pct., og dermed lander den samlede udgift for Vesthimmerlands Kommune på lige over 3,5 mio. kr. og ikke de 17,7 mio. kr.
- Det er jo andre, der betaler, og det skal vi lige tænke på. Når andre byrådsmedlemmer siger, at noget er gratis for os, er det jo ikke gratis for Danmark. Det er skattekroner, der bliver brugt. Vi skal hele tiden passe på med at forestille os, at noget er gratis for os. Det er altid borgerne, der betaler, siger han.
De 18,5 mio kr. ser Lars Rem gerne brugt på en større indsats for ledige og for unge.
På ungeområdet har udvalget besluttet at overføre 930.000 kr. til UNGVesthimmerland for bl. a. at kunne forlænge åbningstiden i ungdomsklubberne i Aalestrup, Aars, Løgstør og Farsø.
- Vi har i den grad brug for noget, der kan styrke ungdomslivet, især for at få flere i ungdomsuddannelse. Sidste gang, jeg så en beregning, blev 19 pct. af 10. klasses eleverne regnet ikke uddannelsesparate. Jeg nægter at tro, det er særlig befordrende for en ung medborgers mentale sundhed at få at vide, at man ikke er uddannelsesparat, siger Lars Rem.


onsdag 30. november 2022

En levende bymidte er et indsatsområde

Foreslår Fakta-bygningen til foreningsbrug

onsdag 30. november 2022

SFer i Gedsted ny 2. viceborgmester

GEDSTED: Byrådet i Vesthimmerlands Kommune tog forleden afsked med Theresa Berg Andersen (SF), der...

onsdag 23. november 2022

Godt, at der holdes fast i traditionerne

Knaberkongen talte ved juletræstænding i Aalestrup

onsdag 23. november 2022

Aalestrup-foreninger er klar med julehjælp

Der skal ansøges om julehjælp inden 25. november

torsdag 17. november 2022

Julebelysningen tændes i Aalestrup på søndag

Trods høje elpriser betaler kommunen for strømmen

torsdag 17. november 2022

Høj beskæftigelse giver kommunal besparelse

Et mindre forbrug på 18,5 mio. kr. i Vesthimmerland

torsdag 10. november 2022

Slagteriet i Aalestrup vigtig for kommunen

Himmerlandskød er nu officielt indviet

torsdag 10. november 2022

Fire spidskandidater i Himmerland blev valgt

Byrådsmedlem for SF får plads i Folketinget

onsdag 02. november 2022

267.500 kr. til Knæk Cancer fra Aalestrup-virksomhed

102 Fjelsø-ansatte mødte lørdag og donerede lønnen til formålet

onsdag 02. november 2022

Hver femte i Vesthimmerland stemte på Støjberg

Af Torsten Hansen VESTHIMMERLAND: Stemmerne er talt op endnu en gang i Vesthimmerland, og det har...

Her udkommer Vesthimmerlands Avis: