Eleverne i 0. klasse på Fjelsø Friskole er klar til at nyde kagemanden sammen med lærer Lone Mortensen.
FJELSØ: I den landsdækkende skolestartskampagne "Børn på vej" har eleverne i 0. klasse på Fjelsø Friskole vundet en kagemand.
Kommunerne og Rådet for Sikker Trafik står bag konkurrencen, som skal være med til at øge skolebørns sikkerhed i trafikken.
I august satte Vesthimmerlands Kommune plakater op på skolevejene med budskabet ”Børn på vej”, så trafikanter blev mindet om, at der var nye, små elever på vejene.
Kommunens skoler har undervist de yngste elever i at færdes i trafikken, så de lærer at passe på sig selv. Eleverne har blandt andet fået deres egen ”Min trafikbog”, hvor der er løst opgaver om sikker adfærd i trafikken. En opgave har været, at eleven skulle finde den sikreste vej til skole.
Løste opgaven
0. klasse fra Fjelsø Friskole har løst opgaverne og deltaget i konkurrencen. Klassen er nu udtrukket som en af vinderklasserne i Vesthimmerlands Kommune. Klassen har fået overrakt en kagemand, som var med til at give lidt ekstra julehygge.
- I Vesthimmerlands Kommune er vi meget glade for, at eleverne har deltaget i konkurrencen og dermed lært, hvordan de kan færdes sikkert i trafikken, udtaler Henriette C. Kolby, teamleder i afdelingen for Trafik og Grønne områder.
- Vi håber, at forældrene også vil komme ud i trafikken og træne med deres børn. Forældrene er helt afgørende rollemodeller og læremestre i trafikken, og de kan fornemme, hvor meget deres barn kan overskue, og hvor der skal mere træning til, siger Henriette C. Kolby.
Der var genvalg til alle de øvrige poster i partiet
Spillerne kan se frem til et træningsophold i Malaga
André Ellegaard Jensen vil ikke sidde i dobbeltrolle
Lokalhistorisk har fundet gamle fotos frem af byen
NØRAGER: Der skal findes ny tovholder til historien i Nørager.Gennem mere end 25 år har...
Veloplagt Martin Brygmann og Prinsens Musikkorps
"Årets Brandmand 2022" blev Emil Myrup Langgaard
Eva Bjerrum, Vesterbølle fylder 65 år torsdag 29. december. I 40 år har Eva leveret økologiske...
0. klasse på friskolen blev belønnet med en kageperson