- Din lokale ugeavis

onsdag 08. marts 2023

Stor "ulykke" som øvelse i Aalestrup

Op mod 150 personer deltager i øvelsen

AALESTRUP: I dag onsdag, 8. marts gennemfører myndighederne i Nordjylland en større øvelse, der skal teste, træne og øve beredskabet. Øvelsen foregår fra onsdag eftermiddag i området omkring Aalestrup, og til sidst på aftenen.
Det betyder, at borgerne i og omkring Aalestrup, selv om selve øvelsen holdes på et lukket område et centralt sted i byen, vil kunne opleve et større antal udrykningskøretøjer og personale fra forskellige myndigheder i området, oplyser den øvelsesansvarlige fra Nordjyllands Politi, politiassistent Kenneth Sloth Andersen.
- Men der er altså ingen grund til uro eller bekymring. Tværtimod. Det er blot os, der træner. Øvelsesvirksomhed er nemlig helt nødvendig for os, så vi holder vores færdigheder og kompetencer knivskarpe – til gavn for borgernes tryghed og sikkerhed, siger Kenneth Sloth Andersen.
Hemmeligt
Af hensynet til læringen for det indsatte personale kan den øvelsesansvarlige ikke gå i detaljer med indholdet af selve øvelsen, men han kan dog generelt oplyse, at øvelsen – der internt kaldes for "Øvelse Tordenskjold" – har som sit helt overordnede formål at afprøve og vurdere beredskabskomponenternes samlede indsats ved en såkaldt "større uvarslet hændelse".
I forbindelse med den konkrete øvelse vil der "ske" en større ulykke på det pågældende sted, og derefter udfolder der sig en række yderligere hændelser og udvikling, som øvelsesledelsen spiller ind til deltagerne. Det er indspil, der gradvist øger presset på deltagerne og indsatsledelsen på stedet, og tilføjer en øget kompleksitet i myndighedernes håndtering af ”ulykken”.
- Men tættere på kan jeg ikke komme det på nuværende tidspunkt. Vi vil jo gerne sikre os overraskelsesmomentet, så deltagerne får en optimal læring ud af øvelsen, siger Kenneth Sloth Andersen.
Han oplyser, at der forventeligt deltager over 150 personer.
- Vi kommer til at ’"fylde lidt i lokalområdet" onsdag aften, så jeg håber på borgernes og beboernes forståelse for, at der kan være lidt larm under øvelsen, blandt andet fra udrykningskøretøjer, siger Kenneth Sloth Andersen.
Flere myndigheder deltager i øvelsen, blandt andet Nordjyllands Politi, Region Nordjylland, Beredskabsstyrelsen, Nordjyllands Beredskab, Falck og Hærhjemmeværnet.


onsdag 22. marts 2023

De små fra Aalestrup med i kæmpe kor

Af Ture DamtoftAALESTRUP: De kom fra hele Vesthimmerland og også Aalestrup og Gedsted - de næsten...

onsdag 22. marts 2023

Et aktivt sportsligt år i Aalestrup Idrætsforening

Basketball-afdelingen havde 50 procent fremgang

onsdag 15. marts 2023

Aalestrup Outlet lukker

Af Hanne MonradAALESTRUP: Butikken ”Din Lokale Outlet” i Vestergade i  Aalestrup, har meldt...

onsdag 15. marts 2023

Kulturuge sluttede med maner

Kulturprisen blev i år tildelt Hessels Venners Laug

onsdag 08. marts 2023

Mr. Nordic var på besøg i Aalestrup

Bertel Haarder samlede en fyldt sal i Sognehuset

onsdag 08. marts 2023

Stor "ulykke" som øvelse i Aalestrup

Op mod 150 personer deltager i øvelsen

onsdag 01. marts 2023

Tidligere turistchef bliver egnens ny erhvervschef

Anna Oosterhof tiltræder mandag, 3. april som ny erhvervschef

onsdag 01. marts 2023

Thorup-firma tager ged med på dyrskue

THORUP: Ligesom landbrugene bliver landbrugsmaskinerne også  større og større. Noget som Emil...

onsdag 11. januar 2023

Dobbeltjubilar fejret i Simested

Birger Frandsen fejret for 40 års jubilæum

onsdag 11. januar 2023

Brandmand i Aalestrup hædret for god indsats

"Årets Brandmand 2022" blev Emil Myrup Langgaard

Her udkommer Vesthimmerlands Avis: