fredag 19. november 2010

Aalestrup-politiker tæt på Obama

Hos FN kunne den danske delegation ranke ryggen

Per Bisgaard i FN's store mødesal.

AALESTRUP: Folketingsmedlem Per Bisgaard, (V), Aalestrup, har deltaget i  FNs generalforsamling i New York, men har også været på en lille afstikker til regeringsbyen Washington. Her besøgte den danske delegation bl. a.  den danske ambassade og var tæt på både præsident Barack Obama i Det Hvide Hus og udenrigsminister Hillary Clinton, som privat bor ikke langt fra den danske ambassade.
- Vi fik af de danske ansatte på ambassaden et indblik i amerikansk indenrigs- og udenrigspolitik efterfulgt af besøg i flere amerikanske ministerier, hvor vores amerikanske værter udlagde deres syn på verden for os.
 Et besøg i Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium, var et must, og også her lærte vi, hvad amerikansk grundighed er. Kontrolposter på kontrolposter skulle passeres før vi fik adgang til selve bygningen, hvor der dagligt arbejder mere end 25.000 personer. En kvindelig direktør med ansvar for NATO og Europa fortalte om amerikansk sikkerhedspolitik og ikke mindst vores fælles NATO-samarbejde. Der faldt mange roser af til ”lilleputnationen” for vores samarbejde og indsats rundt om på jordkloden - og den tværpolitiske gruppe kvitterede for roserne.
Besøget i Washington sluttede med officiel middag i ambassadørboligen. Beklageligvis var ambassadørparret bortrejst – i tjenstligt ærinde – men vi havde alligevel en meget hyggelig aften, hvor en af de amerikanske gæster, fra tænketanken Third Way, var i stand til at give os et andet og mere nuanceret billede af USA end de officielle kilder kunne give os.
 Vores besøg foregik blot få dage før midtvejsvalget, hvor der skete et markant skifte fra demokratisk dominans i Repræsentanternes Hus til et flertal bestående af republikanere. Det gav også anledning til en snak om rød og blå blok derhjemme, men dog uden nogen konklusion. Pudsigt var det, at konstatere at nærmeste nabo til den danske ambassade var udenrigsminister Hillary Clinton. Flere af ambassadens ansatte fortalte spøgefuldt, at de ofte så den tidligere præsidentfrue gå rundt og vande blomster. Historien var sjov nok, men …
Besøgte det Hvide Hus
Ikke noget besøg i Washing-ton uden at se Det Hvide Hus, og delegationen fik også mulighed for en rundtur i præsidentens embedsbolig uden dog at få et glimt af Barack Obama eller hans kone Michelle. Der var livlig aktivitet foran huset med start og landinger af helikoptere,  men så vidt vi kunne se, ingen præsident, fortæller Per Bisgaard fra sit hotelværelse i New York.
FN blev grundlagt 24. oktober 1945, og Danmark er blandt de 51 lande, som har været med helt fra starten. I dag er 192 lande medlemmer af FN og dertil kommer Vatikanstaten (the Hooly See) og de Palæstinensiske Selvstyreområder, som har observatørstatus. Rockefeller-familien skænkede grunden ved East River floden til FN ganske gratis, og det har New York haft grund til at glæde sig over siden. Verden over beskæftiger FN omkring 40.000 personer, men ved sekretariatet i New York er der - blot - ansat 8.500 embedsmænd fra de forskellige medlemslande. Den høje FN-bygning er i øjeblikket rømmet for sine godt 6000 medarbejder, idet man har igangsat en renovering af bygningen, som skal stå færdig i 2013 - til den nette sum af 1,9 mia. dollars eller små 11 mia. danske kroner.
Den nuværende generalsekretær Ban Ki-moon fra Sydkorea afløste i 2007 Koffi Annan, og det forventes, at han bliver valgt til en ny periode i slutningen af 2011.
Oplysende program
- Vores arbejdsprogram er lagt af medarbejdere ved den danske FN-mission i New York, og dagene indledes med en morgenbriefing, hvor en dansk militærattache orienterer om den aktuelle dagsorden i FN. Er der møder i sikkerhedsudvalget, i generalforsamlingen eller i nogen af de nedsatte udvalg får vi en oversigt over dagsordenpunkterne. Vi har hver dag mulighed for at overvære debatter, og vi havde den store oplevelse at være til stede ved generalforsamlingen, da den danske ambassadør Claus Grube holdt tale om situationen i Afghanistan, hvor Danmark jo også har udsendt soldater under ledelse af FN, siger Per Bisgaard.
Det har været fantastisk oplysende at møde de mennesker, som i dagligdagen har fingeren på pulsen rundt om i verden. Hovedparten af de ansatte, vi har mødt, har været udstationeret i kortere eller længere tid i de mange ”nødlidende” lande, så vi har fået aktuelle problemstillinger tæt ind på kroppen. Danmark er som et af de rigeste lande i verden en af de største bidragsydere til FN, og der var plads til at ranke ryggen, da det blev meddelt, at Danmark var én, af kun 13 nationer, som havde indbetalt hele sit kontingent rettidigt. FN lider beklageligvis med et meget stort underskud, idet flere nationer ikke har indbetalt deres kontingenter - mange store nationer har flerårig gæld, slutter Per Bisgaard.


onsdag 15. august 2018

20 år på Hotel Simested Kro

Af Hanne Monrad SIMESTED: Lis og John Hansen kom sammen med familien til Simested i 1998, hvor de...

onsdag 15. august 2018

Festlig skolestart for 19 nye elever i Gedsted

Eleverne vil bl. a. blive undervist i girafsprog

onsdag 08. august 2018

Fjelsø er klar til at holde sportsfest

Af Hanne Monrad FJELSØ: Tidligere har man i Fjelsø afholdt det årlige motionsløb ”Kløverløbet”...

onsdag 08. august 2018

Aalestrups mål om 3000 indbyggere stadig muligt

Nye initiativer gør byen mere interessant for tilflyttere

onsdag 01. august 2018

Vesterbølle bliver igen levende

Af Hanne Monrad VESTERBØLLE: I den kommende weekend er der igen i år totalteater i Vesterbølle,...

onsdag 01. august 2018

En ny gang "Aftenmusik ved åen" i Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Så er de to lidt ”skøre” musikanter Lars Refsgaard og Ejner Noe igen...

onsdag 25. juli 2018

Sliktyve brød ind to gange i Rosenparken

AALESTRUP: Alarmen gik to gange i Jyske Rosenparken i Aalestrup natten til onsdag, 25. juli. Første...

onsdag 25. juli 2018

"Den Gamle Foderstof" i Gedsted er klar til åbning

GEDSTED: Hele sommeren er der blevet arbejdet på højtryk i sidebygningen ved Gedsted Mejeri. Det er...

onsdag 25. juli 2018

Revlingefest for alle – store som små

MØLDRUP: Revlingefesten i er i gang. Som altid står uge 30 i festlighedernes tegn i Møldrup. ...

onsdag 25. juli 2018

Aalestrup by blev ”født” for 125 år siden

Da jernbanen fra Hobro og Viborg kom til Aalestrup fik den stor betydning for byens udvikling

Arkiv

ingen nyheder i denne liste