AALESTRUP: Elever på musical, teater og musikproduktionslinien på Aalestrup Naturefterskole har iscenesat forestillingen ”Så længe lyset ikke tænder” på Knaberscenen i Aalestrup. Forestillingen vises onsdag, 5. januar og tirsdag, 11. januar. Der er gratis entre og man kan reservere pladser ved kontakt til skolen.
Lærere og elever fortæller, at forestillingen er blevet til gennem efteråret 2010. Manuskript, tekster, musik, kostumer og scenografi er helt igennem eget arbejde.
Musikken er komponeret og indspillet fra september til december i naturefterskolens eget studie. Man kan lytte til alle sangene eller frit downloade fra skolens webside www.naturefterskolen.dk
- Vi tilstræber, at hele opsætningen og sange, tekster og lyd, skal ligge så tæt op af virkelighedens teatre rundt om i landet. Forestillingen ”Så længe lyset ikke tænder” er en drømmerejse til det ukendte - en skøn blanding af teater, musical og cirkus om man vil, lyder det fra personerne bag.
Hele filosofien bag MTM-liniens undervisning er netop at give eleverne et indblik i de professionelle teatre og musiksceners univers - på godt og ondt.
Stiller strenge krav
Derfor bliver intet (så vidt det overhovedet er muligt) overladt til tilfældigheder.
Selv om vi til en hver tid vil sige at alle kan være med, uanset baggrund, og at vi ”kun” kræver en særlig interesse og passion for musik og teater, så har vi relativt strenge krav til både performance, lys og lyd. Derfor oplever eleverne også en særlig pædagogisk indfaldsvinkel og tankegang bag en sådan opsætning fra de ansvarlige. Måske især fordi de ansvarlige på MTM-linien ikke blot er ansat som lærere, men også har en reel professionel karriere i underholdningsbranchen bag sig. Dette giver et helt særligt og nødvendigt indblik og fundament for at kunne lave en sådan opsætning. Dette opleves i høj grad af eleverne i form af både omhyggelighed og autencitet, men også både omsorg og stædighed i forhold til, hvor langt vi kan eller skal nå i forhold til at kunne underholde og fastholde et objektivt publikum, siger lærerne.
Aalestrup Naturefterskole inviterer et bredt publikum til at se forestillingerne de første 14 dage i januar. Et publikum som eleverne skal forholde sig ”professionelt” til, da det består af alle aldersklasser. Et publikum som ikke nødvendigvis klapper på de rigtige tidspunkter?
Netop det at skulle forholde sig til et forskelligt publikum er meget lærerigt - både i forhold til forestillingen som helhed, men især også den arbejdstræning og personlige udvikling som ligger i det at skulle kunne omstille sig i et splitsekund til en situation her og nu i form af publikums forskellige reaktioner eller uforudsete problemer under forestillingen. Desuden stiller det enorme krav til teamwork, disciplin og omgangsform på teateret - ingen bliver overladt til sig selv - alle er vigtige brikker i det store puslespil. Elever og lærere bliver en helhed - et nødvendigt og forpligtende fællesskab. Det er selve hovednerven i projektet.
Instruktør er Michael West, Søren Lund-Petersen er komponist og Helle Lund-Petersen står for kostumer og make up.
17 elever fra Aalestrup Naturefterskole medvirker i musicalen.
Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede
Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken
28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage
AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...