onsdag 11. maj 2011

Aalestrup-dame i en stor familie

Støtter børn og skole i Sydamerika

Ellen Poulsen sammen med et par af de argentinske børn.

AALESTRUP: Familien er i centrum, når SOS Børnebyerne den 15. maj for første gang fejrer FN’s internationale familiedag. Som en del af festlighederne sætter SOS Børnebyerne i hele maj måned fokus på familien og dens betydning under overskriften ’Verdens største familie’.
Knap 35.000 danskere er faddere for SOS Børnebyerne og dermed en del af verdens største familie. De bidrager til en stabil og tryg hverdag for nogle af de 163 millioner forældreløse børn i verden. De danske faddere tæller blandt andet Ellen Poulsen fra Aalestrup.
Ellen Poulsen er lærer, og har igennem mange år støttet børn og skoler i Sydamerika.
- Vi valgte at blive faddere for en argentinsk dreng i 90´erne, da mine egne børn havde godt af at se, at man kunne hjælpe andre, der har det svært, og være med til at give dem en skolegang. Senere blev vi faddere for selve skolen i nogle år. I dag er vi faddere for en pige, Zimena fra Bolivia. For 200 kr. er man med til at give et barn en værdig tilværelse. Det burde alle verdens børn have krav på, siger Ellen Poulsen.
Ellen Poulsens engagement med at støtte børn og skoler i Sydamerika har også givet hende og manden nogle stærke menneskelige oplevelser.
Senest da de for et par år siden tog på en ti måneder lang rundrejse med rygsæk i Sydamerika. Her blev turens højdepunkt mødet med den da 11-årige Zimena i Potosi i Bolivia - der blev meget rørt og brød helt sammen, da hendes fadder-familie fra Danmark kom på besøg.
- Lederen af børnebyen kom forbi og takkede os for støtten. Vi gav Zimena nogle små gaver og ville også godt give hende og hendes kammerater i børnehuset en fælles gave i form af en oplevelse, de kunne tænke tilbage på, når vi var rejst. Efter mange overvejelser faldt valget på en heldagsudflugt for hele børnehuset til nogle varme kilder 80 km væk, hvor man kunne bade i bassiner, fortæller Ellen Poulsen.
- Det blev en fantastisk dag, som børnene helt sikkert vil huske resten af deres liv. For os var mødet med Zimena turens stærkeste oplevelse.


onsdag 15. august 2018

20 år på Hotel Simested Kro

Af Hanne Monrad SIMESTED: Lis og John Hansen kom sammen med familien til Simested i 1998, hvor de...

onsdag 15. august 2018

Festlig skolestart for 19 nye elever i Gedsted

Eleverne vil bl. a. blive undervist i girafsprog

onsdag 08. august 2018

Fjelsø er klar til at holde sportsfest

Af Hanne Monrad FJELSØ: Tidligere har man i Fjelsø afholdt det årlige motionsløb ”Kløverløbet”...

onsdag 08. august 2018

Aalestrups mål om 3000 indbyggere stadig muligt

Nye initiativer gør byen mere interessant for tilflyttere

onsdag 01. august 2018

Vesterbølle bliver igen levende

Af Hanne Monrad VESTERBØLLE: I den kommende weekend er der igen i år totalteater i Vesterbølle,...

onsdag 01. august 2018

En ny gang "Aftenmusik ved åen" i Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Så er de to lidt ”skøre” musikanter Lars Refsgaard og Ejner Noe igen...

onsdag 25. juli 2018

Sliktyve brød ind to gange i Rosenparken

AALESTRUP: Alarmen gik to gange i Jyske Rosenparken i Aalestrup natten til onsdag, 25. juli. Første...

onsdag 25. juli 2018

"Den Gamle Foderstof" i Gedsted er klar til åbning

GEDSTED: Hele sommeren er der blevet arbejdet på højtryk i sidebygningen ved Gedsted Mejeri. Det er...

onsdag 25. juli 2018

Revlingefest for alle – store som små

MØLDRUP: Revlingefesten i er i gang. Som altid står uge 30 i festlighedernes tegn i Møldrup. ...

onsdag 25. juli 2018

Aalestrup by blev ”født” for 125 år siden

Da jernbanen fra Hobro og Viborg kom til Aalestrup fik den stor betydning for byens udvikling

Arkiv

ingen nyheder i denne liste