GEDSTED: Efter at have stået tom i over to år, kom der atter liv på Gedsted Kro i midten af april, hvor en gruppe bestående af Ksenija Pishta og Anette Dybdal, begge Gedsted, samt Gunnar Bech, Ulbjerg, forpagtede kroen, og åbnede dørene igen for publikum.
Der var åbenbart mange som havde savnet muligheden for at aflægge kroen et besøg, idet de nye forpagtere har oplevet et pænt rykind lige fra den første dag.
På grund af, at kroen havde stået tom så længe, var der en del ting der skulle ordnes, før man for alvor kunne lukke op, så i første omgang var det kun krostuen, der var åben.
Siden åbningen i april, har de nye forpagtere været i fuld gang med en istandsættelse, og i lørdags var de klar til at holde reception i de flotte og hyggelige lokaler.
Og sikken reception: Lige fra dørene blev åbnet kl. 14, var der et sandt rykind af folk fra både Gedsted, men også udefra. En del valgte den første times tid at nyde vejret ude i kroens gårdhave, men de rykkede dog ind, da det begyndte at regne.
I salen var der en munter stemning og snakken gik lystigt. Der blev også taget godt for sig af de lækre retter på et veldækket bord, og den gode mad kunne skylles ned med øl, vin eller sodavand, alt efter ens lyst.
Undervejs var der blandt andet underholdning af en ung sangerinde, og en mandlig sanger fra Ulbjerg.
Endvidere fik Gunnar Bech overrakt en flot klokke af Viborg Marineforening. Det var Vagn Christensen som på vegne af marineforeningen overrakte klokken. - Jeg havde fået at vide, at der ikkevar en rigtig klokke på kroen, og da vi havde nogen i overskud, valgte vi at forære Gunnar en, sagde Vagn Christensen til avisens udsendte.
Ksenija Pishta, der har titel af direktør på kroen, oplyser, at man vil tilbyde arrangementer på op til 100 personer, men kun mod forudbestilling.
Hver tirsdag vil der blive en Dagens Middag, som også skal bestille på forhånd. Derudover vil der ikke blive noget fast daglig menukort. Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan invitere lillemor med ud at spise på kroen, man skal få blot huske at bestille maden på forhånd.
Hen ad vejen kan det også være, at der også igen vil være muligt at få en svingom på Gedsted Kro, men det kan kun tiden vise.
Man kan blot håbe, at der også i fremtiden vil blive vist interesse for at benytte kroen, for jo mere liv der er i en by, jo bedre.
Thomas Dambos trold "Ivan Evigvår" bliver hjemløs
Det gode vejr var med til at trække folk til festen
Politiker skuffet over placering ved Hvamvej
GEDSTED: Selv om programmet ikke har samme omfang som tidligere år, så glæder borgerne i Gedsted...
Forældrene smilede stort over deres møgbeskidte børn
Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Dette års Knaberfest blev rigtig go'. Sådan lyder det fra mange af...
AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...
Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup
AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...
AALESTRUP: Efter to en halv dages humanitær mission er Ejgil og Maria Vittrup tilbage i...