AALESTRUP: Nu er det slut med trafik på en af de smukkeste og mest særprægede ruter ved Aalestrup - vejen fra Borgergade forbi den gamle jernbanebro, Ll. Restrup Hovedgård og ud til
Hovedvej 13.
Årsagen er, at den gamle bro over åen er i så elendig tilstand, at den kan styrte sammen ved pres fra tung trafik. Derfor er skiltet i Borgergade med henvisning til Ll. Restrup Hovedgård
og fiskestien ved Simested Å fjernet - til stor undren for mange borgere, som har
nydt køreturen og synet af den smukke gamle jernbanebro over Simested Å, som tillige har været genstand for mange fotooptagelser professionelt og på amatørbasis.
Een af de som ærgrer sig over vejens lukning for kørende trafik er tidligere filialdirektør
i Aalestrup, Søren Godsk, Viborg, som også er formand for Aalestrup Lystfiskerforening. Han har jævnlig sin gang langs åen.
- Jeg finder nok en udvej for at komme ned til fiskevandet, men jeg synes, at det er ærgerligt
for Aalestrup, ikke mindst set i et turistmæssigt perspektiv, at man ikke længere kan
køre fra Borgergade og forbi jernbanebroen til Ll. Restrup. Nu skiltes der med ”Blind
vej - broen over Simested Å spærret”, siger Søren Godsk som også tænker på aktivitetsmuligheder for byens gæster på den handicapvenlige fiskesti, og kaffeservering
på Ll. Restrup Hovedgård som også har en spændende historie at fortælle.
- Jeg synes, at det er uheldigt når kommunen tilsyneladende vil gøre så meget i Aalestrup
og har et mål om 3000 indbyggere indenfor en overskuelig årrække. Man kunne f. eks. begrænse adgangen ved at forbyde tung trafik over et bestemt antal kilo, siger Søren Godsk.
Stor interesse
Hos Turistforeningen for Aalestrup og Omegn er man ikke bekendt med lukningen af vejen, men oplyser, at mange turister viser stor interesse, både for Simested Å og Ll. Restrup Hovedgård.
Man kan dog stadig komme til Ll. Restrup med indkørsel fra Hovedvej 13. Problemet ligger i, at der er tale om en privat fællesvej.
Vejbroen er ikke kommunal, og efter hvad ingeniør Knud E. Hansen, Vesthimmerlands Kommune, oplyser overfor Vesthimmerlands Avis, så er ejeren af vejen, gårdejer Rico Jensen, og andre som har vejadgang ikke interesseret i at bekoste en istandsættelse. I stedet er de berørte lodsejere blevet enige om at spærre vejen for kørende trafik. Man tør ikke tage chancen med biltrafik, heller ikke selv om tung trafik forbydes. Der er landbrugsdrift i området, og en tung maskine eller lastvogn kan være det, der får broen til at styrte sammen.
Den gamle jernbanebro er en del af Himmerlandsstien fra Viborg til Løgstør.
Her kan man stadig cykle og færdes til fods på stien og på broen.
Thomas Dambos trold "Ivan Evigvår" bliver hjemløs
Det gode vejr var med til at trække folk til festen
Politiker skuffet over placering ved Hvamvej
GEDSTED: Selv om programmet ikke har samme omfang som tidligere år, så glæder borgerne i Gedsted...
Forældrene smilede stort over deres møgbeskidte børn
Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Dette års Knaberfest blev rigtig go'. Sådan lyder det fra mange af...
AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...
Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup
AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...
AALESTRUP: Efter to en halv dages humanitær mission er Ejgil og Maria Vittrup tilbage i...