torsdag 13. oktober 2011

Run på nye boliger

Første spadestik til 10 boliger ved Lucernevangen

Hans Klausen, Jens Skadhauge og Vagn Bach tog de første spadestik til boligerne på Lucernevangen i Aalestrup.

AALESTRUP: Der er run på den nye bebyggelse på Lucernevangen i Aalestrup. Allerede inden byggestarten er første etape af den nye bebyggelse fuldt udlejet. Opførelsen af de 10 træhuse begyndte torsdag, 6. oktober med tre spadestik og gode fremtidsønsker fra formanden for Aars Boligforening.
- Det er vort håb, at projektet bliver til gavn for Aalestrup og omegn, for boligforeningen og for de kommende lejere, understregede boligforeningsformand Niels Krogh Madsen, Aars.
Første spadestik blev taget af Hans Klausen, Aalestrup, som er medlem af boligforeningens hovedbestyrelse.
- Det har været ikke så lidt af en elefant-proces. Så længe har det varet at nå hertil. Men placeringen midt i de naturskønne omgivelser med stiadgang til byen gør det hele umagen værd,  understregede Hans Klausen.
Jens Skadhauge, Arkitektfirmaet Niels Krogh Madsen A/S, Aars, tog andet spadestik, mens Vagn Bach, Sparekassen Himmerland, tog det tredje.
Oprindelig var der planlagt parcelhusbebyggelse på grunden, men projektet blev ikke realiseret. For et par år siden erhvervede boligforeningen arealet og fik udarbejdet og godkendt en ny lokalplan, som muliggør tæt-lav bebyggelse i stedet for parcelhuse.
Forretningsfører Jens Damgaard, Aars Boligforening, oplyser, at de 10 boliger efter planen skal stå færdige 1. juni 2012.
- Vi har med første etapes 10 træhuse langtfra kunnet imødekomme behovet for at leje en bolig på Lucernevangen. Derfor håber vi at videreføre projektet med etape to på 14 boliger, når første etape er opført, slutter Jens Damgaard.


onsdag 15. august 2018

20 år på Hotel Simested Kro

Af Hanne Monrad SIMESTED: Lis og John Hansen kom sammen med familien til Simested i 1998, hvor de...

onsdag 15. august 2018

Festlig skolestart for 19 nye elever i Gedsted

Eleverne vil bl. a. blive undervist i girafsprog

onsdag 08. august 2018

Fjelsø er klar til at holde sportsfest

Af Hanne Monrad FJELSØ: Tidligere har man i Fjelsø afholdt det årlige motionsløb ”Kløverløbet”...

onsdag 08. august 2018

Aalestrups mål om 3000 indbyggere stadig muligt

Nye initiativer gør byen mere interessant for tilflyttere

onsdag 01. august 2018

Vesterbølle bliver igen levende

Af Hanne Monrad VESTERBØLLE: I den kommende weekend er der igen i år totalteater i Vesterbølle,...

onsdag 01. august 2018

En ny gang "Aftenmusik ved åen" i Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Så er de to lidt ”skøre” musikanter Lars Refsgaard og Ejner Noe igen...

onsdag 25. juli 2018

Sliktyve brød ind to gange i Rosenparken

AALESTRUP: Alarmen gik to gange i Jyske Rosenparken i Aalestrup natten til onsdag, 25. juli. Første...

onsdag 25. juli 2018

"Den Gamle Foderstof" i Gedsted er klar til åbning

GEDSTED: Hele sommeren er der blevet arbejdet på højtryk i sidebygningen ved Gedsted Mejeri. Det er...

onsdag 25. juli 2018

Revlingefest for alle – store som små

MØLDRUP: Revlingefesten i er i gang. Som altid står uge 30 i festlighedernes tegn i Møldrup. ...

onsdag 25. juli 2018

Aalestrup by blev ”født” for 125 år siden

Da jernbanen fra Hobro og Viborg kom til Aalestrup fik den stor betydning for byens udvikling

Arkiv

ingen nyheder i denne liste