fredag 06. juli 2012

Lokal revykunstner med til DM i revy

Af: Hanne Grabow

Det er første gang at Cabaret ALFA er med i DM

Hele holdet fra årets Cabaret ALFA. Louise Schmidt og Claus Laursen (til venstre) skal med til DM i revy i september.

VESTHIMMERLAND: Bestyrelsen i Cabaret ALFA kan næsten ikke få armene ned -eEt af numrene fra Cabareten 2011 er kommet
gennem nåleøjet og er udvalgt til at deltage i Dansk Revyfestival, der også kan kaldes DM i revy. Der skal nummeret fra Aars dyste med 30 andre revynumre fra hele landet.
Det lokale nummer fra Cabaret ALFA 2011 er ”Nem ID” skrevet af Jan Holm Jensen, Aars, og det bliver spillet af Claus Laursen og Louise Boie Schmidt. Nummeret skal vises ved festivalen i Juelsminde, 7. og 8. september.
- Medlemmer af bestyrelsen og flere andre tager naturligvis med for at bakke vore lokale aktører op og for at overvære festivalen. Vi håber at komme hjem med en masse nye input og gode kontakter, siger Lene Weiss Cabaret ALFA.
Stort set alle Danmarks lokalrevyer har haft mulighed for at indsende indslag til årets DM i revy.
- Vi er stolte over at være udvalgt, og glæder os til at vise nummeret ”Nem-Ide”, udtaler Jan Holm Jensen. Det er første gang vi deltager, og efter hvad vi har hørt, så bliver det en fantastisk weekend med masser af god revy og hyggeligt samvær med andre revyfreaks fra hele landet, fortsætter han.
Selv om det er en konkurrence for amatørrevyer, bliver numrene bedømt af et professionelt dommerpanel med bl.a. Flemming Jensen, Leif Maibom og Flemming Krøll.
Arrangementet holdes i et kæmpetelt med over 1000 feststemte publikummer. I Cabaret ALFA håber alle, at revyentusiasterne her i området, vil tage turen til Juelsminde for at bakke de lokale aktører op.
- Nu er det jo ikke uden omkostning at deltage i et sådan arrangement, men vi håber på at få støtte af en god sponsor for vores nummer, siger Jan Holm Jensen, som også glæder sig til at Cabaret ALFA skal stå på en kæmpescene (120 kvm) med lys og lyd i absolut topklasse, suppleret med direkte  TV-optagelse til to storskærme i teltet.


onsdag 08. august 2018

Fjelsø er klar til at holde sportsfest

Af Hanne Monrad FJELSØ: Tidligere har man i Fjelsø afholdt det årlige motionsløb ”Kløverløbet”...

onsdag 08. august 2018

Aalestrups mål om 3000 indbyggere stadig muligt

Nye initiativer gør byen mere interessant for tilflyttere

onsdag 01. august 2018

Vesterbølle bliver igen levende

Af Hanne Monrad VESTERBØLLE: I den kommende weekend er der igen i år totalteater i Vesterbølle,...

onsdag 01. august 2018

En ny gang "Aftenmusik ved åen" i Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Så er de to lidt ”skøre” musikanter Lars Refsgaard og Ejner Noe igen...

onsdag 25. juli 2018

Sliktyve brød ind to gange i Rosenparken

AALESTRUP: Alarmen gik to gange i Jyske Rosenparken i Aalestrup natten til onsdag, 25. juli. Første...

onsdag 25. juli 2018

"Den Gamle Foderstof" i Gedsted er klar til åbning

GEDSTED: Hele sommeren er der blevet arbejdet på højtryk i sidebygningen ved Gedsted Mejeri. Det er...

onsdag 25. juli 2018

Revlingefest for alle – store som små

MØLDRUP: Revlingefesten i er i gang. Som altid står uge 30 i festlighedernes tegn i Møldrup. ...

onsdag 25. juli 2018

Aalestrup by blev ”født” for 125 år siden

Da jernbanen fra Hobro og Viborg kom til Aalestrup fik den stor betydning for byens udvikling

onsdag 18. juli 2018

Nu 100 medarbejdere hos Treco i Aalestrup

AALESTRUP: Maskinfabrikken Treco i Aalestrup har godt gang i produktionen. Her i sommer har de haft...

onsdag 18. juli 2018

Et unikt museum i Aalestrup

AALESTRUP: Den herskabelige og smukke villa, der i 1921 blev opført som direktørbolig for...

Arkiv

ingen nyheder i denne liste