torsdag 10. januar 2013

Nyt hold russerbørn til egnen på ferieophold

Af: Thorkil Christensen

Russerforeningen har plads til flere værtsfamilier

Både børn og værtsfamilier i og omkring Nørager har stor glæde af besøget fra Rusland. (Arkivfoto).

NØRAGER: Mange russiske bønehjemsbørn har i de senere år nydt godt af et ferieophold hos private familier på Nørager-egnen. Nørager Humanitære Hjælpeorganisation planlægger et nyt besøg til sommer. Derfor indkaldes familier, som har lyst til at være med til at give et russisk børnehjemsbarn en oplevelse for livet, idet der nu er åbent for nye værtsfamilier i foreningen.
- Det er en stor oplevelse, både for forældre og børn, at have et russerbarn boende. Især har danske børn stor glæde af at have et barn fra en anden kultur boende som  en del af familien i to uger. Man oplever, hvor stor glæde selv små ting kan give et barn, som intet har, siger formanden for Nørager Humanitære Hjælpeorganisation, Frank Jensen, Torsvang i Nørager.
På børnehjemmet er der omkring 150 børn i alderen fra syv til 17 år. Det er børn som er blevet fjernet fra deres forældre på grund af alkoholmisbrug.
I efteråret 2012 var en gruppe fra foreningen på besøg på børnehjemmet, som ligger 250 km syd for Moskva.
- Vi var ude og besøge nogle af de hjem som børnene kommer fra. Det er meget faldefærdige huse - de huse som vi i disse år vælter i Danmark, ville disse familier være lykkelige for at bo i, siger Frank Jensen.
I september blev 20 nye børn optaget på børnehjemmet, så der er nok at invitere på sommerlejr i Danmark. Nu skal vi skal have nogle værtsfamilier som de kan bo hos, siger Frank Jensen.
Alle kan blive værtsfamilie - både børnefamilier, enlige og pensionister. Nogle familier, specielt familier uden børn, vælger at have to russerbørn boende. Derved  sikres, at børnene ikke kommer til at føle sig alene, men altid har en at tale med.


Ankommer i juli
Børnene ankommer til Danmark 13. juli. Den første uge bor de i en fælles lejr i en spejderhytte, og de sidste to uger får de ophold hos værtsfamilier.
I hele perioden er der fælles aktiviteter, så russerbørnene kan mødes og få talt om alt det de oplever ude hos familierne.
- Desuden er det vigtigt, at vi værtsfamilier mødes og får talt om vores oplevelser med at have et fremmed barn i vort hjem. Der er en engelsktalende tolk med til Danmark, så vi kan kommunikere med børnene. Desuden har vi kontakt med forskellige russere som bor i Danmark, som kommer på besøg, så vi kan tale dansk/russisk med børnene, siger Frank Jensen.
Alle indenfor en radius af 80 kilometer fra Nørager kan blive værtsfamilie, hvis de afleverer en børneattest.
Har man lyst til at være værtsfamilie til sommer, skal der  laves en aftale senest i begyndelsen af februar, da det tager lang til at få lavet pas og andre dokumenter, som er nødvendige for at børnene kan rejse til Danmark.
Interesserede kan læse nærmere om værtsskab på foreningens hjemmeside www.podborki.dk.



onsdag 12. maj 2021

Den Gamle Foderstof i Gedsted åben igen

Butikken åben - venter lidt med caféen

onsdag 12. maj 2021

Fritidsrådet genstarter det lokale foreningsliv

Børn til og med 14 år kan benytte Aalestrup Friluftsbad gratis i sommerperioden

onsdag 05. maj 2021

Spaden i jorden til nyt storslagteri i Aalestrup

Starten er gået til opførelsen af slagterivirksomhed på 15.813 kvm.

onsdag 28. april 2021

De flotte gamle biler blev luftet i forårsvejret

Aalestrup Classic har tyvstartet foråret med tur til Hjarbæk

onsdag 28. april 2021

Knaberfesten er igen sat på pause

Men måske fælles gadeindvielse og Knaberaktiviteter

onsdag 21. april 2021

Første spadestik blev taget til anden etape af læge- og sundhedshus

Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Der var glæde at spore i Initiativgruppen bag det kommende...

onsdag 21. april 2021

Fjelsø-elever blev lokale affaldshelte

Samlede skrald i Fjelsø, Klotrup og Vesterbølle

onsdag 14. april 2021

Første spadestik til nyt sundhedshus:

Nu er målet ved at være nået i Aalestrup

onsdag 14. april 2021

Ny boligbutik er åbnet i Aalestrup

Mange gæster da butikken havde udendørs åbning

tirsdag 30. marts 2021

1312 børn vil samle affald i Vesthimmerland

I år bliver der fokus på mængden af take-away affald

Arkiv

ingen nyheder i denne liste