- Din lokale ugeavis

torsdag 14. februar 2013

Kloakarbejde udskudt i Borgergade/Vestergade

Af: Thorkil Christensen

Handelslivet i Aalestrups midte får fred fra entreprenør til 2018/19

Bent Skovkjær: - Vi er blevet mere forsigtige med at love og går lidt ned i kadance.

AALESTRUP: Vesthimmerlands Vand A/S er blevet lidt mere forsigtige end tidligere med at melde ud om, hvornår de enkelte etaper af det store vand-, kloak- og fjernvarmeprojekt i Aalestrup er afsluttet.
Ved Aalestrup Handelsstandsforenings medlemsmøde på Hotel Simested Kro forleden deltog direktør Bent Skovkjær fra Vesthimmerlands Vand, og det var ikke lutter ros han fik med sig hjem fra mødet. Til gengæld sagde han omkring projektets gennemførelse i Borgergade og Vestergade, at det først vil blive påbegyndt og afsluttet i 2018/19. Det er senere end først planlagt.
- Vi er blevet lidt mere forsigtige og går ned i kadance for at være sikker på, at det hele bliver færdigt som lovet. Vi mener, at både vej og kloakker i Vestergade og Borgergade er gode nok til, at arbejdet kan vente, sagde Bent Skovkjær.
Meddelelsen var tilsyneladende godt nyt for de handlende, som med frygt havde set hen til arbejdet efter den senere tid med opgravninger på kryds og tværs i byen og store gener til følge for borgere og handelsliv.
Bent Skovkjær redegjorde for nogle af de uforudsete problemer, der havde været. Bl. a. havde entreprenøren måtte lave et større stykke arbejde om på grund af dårlige bundforhold og opstigende grundvand. Det har forsinket færdiggørelsen noget, selv om entreprenøren har gjort, hvad han kunne med overarbejde osv. for egen regning. Vinter og frost har heller ikke gjort arbejdet nemt.

For firehjulstrækker

- Men I må da kunne ordne hullerne i Nørreled, så vi ikke alle skal køre rundt i firehjulstrækkere for at komme frem, spurgte brugsuddeler Per B. Mortensen, som er een af de, der har været særlig hårdt ramt med opgravning omkring hele butikken i lang tid.
Bent Skovkjær lovede fred fra entreprenørens arbejdshold i Vestergade og Borgergade frem til 2018/19 og beklagede at det havde været nødvendigt at påbegynde opgravningsarbejde flere steder på samme tid. Det skete udelukkende for at opnå nogle af de fastsatte delmål. Man har haft for øje at vejen til Aalestrup Skole skal være færdig til en bestemt dato, og på trods af, at der stadig mangler asfalt lød der da også ros for arbejdet fra bl. a. Aalestrup Borgerforenings formand Søren Bruun Sørensen. Han sagde, at man nu kan fornemme, at Vestergade ud mod skolen bliver flot og god at færdes på.



Bent Skovkjær: - Vi er blevet mere forsigtige med at love og går lidt ned i kadance.


onsdag 29. juni 2022

Der er ønske om at få stor trold til Aalestrup

Thomas Dambos trold "Ivan Evigvår" bliver hjemløs

onsdag 29. juni 2022

Gang i ølhanerne ved Gedeskægsfest

Det gode vejr var med til at trække folk til festen

onsdag 22. juni 2022

Akutbil i Aalestrup får plads på Åglimt

Politiker skuffet over placering ved Hvamvej

onsdag 22. juni 2022

Klar til Gedeskægsfest

GEDSTED: Selv om programmet ikke har samme omfang som tidligere år, så glæder borgerne i Gedsted...

onsdag 15. juni 2022

Glade og smilende Mudderkidz i Ulbjerg

Forældrene smilede stort over deres møgbeskidte børn

onsdag 15. juni 2022

En rigtig go' Knaberfest

Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Dette års Knaberfest blev rigtig go'. Sådan lyder det fra mange af...

onsdag 04. maj 2022

Blotter i Borgergade

AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...

onsdag 04. maj 2022

130 lagde vejen omkring læge- og sundhedshuset

Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup

onsdag 04. maj 2022

"Kys og kør"-anlæg i Aalestrup godkendt

AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...

torsdag 03. marts 2022

Ukrainere sikkert til Aalestrup

AALESTRUP: Efter to en halv dages humanitær mission er Ejgil og Maria Vittrup tilbage i...